Vi var 16 personer, der torsdag drog til NM i skoleskak. De 10 spillere, 5 forældre og undertegnede.

Efter en stille og rolig flyvetur til Kastrup, og en ditto bustur, ankom vi til Billund, hvor vi blev indkvarteret på det 4* ”Hotel Legoland”,

beliggende med direkte udgang til ”Legoland”.Her er særdeles fine forhold. Det er klart det flotteste, jeg har set inden for skoleskak.

NM frásøgn

Alt er planlagt med henblik på børnefamilier. Årsagen til at skoleskakken har fået så fine betingelser er, at Billund kommune og ”Lego Fonden” har oprettet ”Capital of Children”,

som vil gøre Billund kendt som ”Børnenes Hovedstad”. Dette skal gøres ved rundhåndet at støtte arrangementer for børn; primært i Billund.

 

Fredag mødte vi så friske og veludhvilede til 1. runde kl. 9. I modsætning til svenskerne og nordmændene. Disse to hold var rendt ind i stærkt forsinkede fly,

så de var først ankommet til Billund ved 4-tiden om natten; altså 5 timer tidligere.Disse faktorer kunne nu ikke ses på spillet. Det gik helt galt for os. Kun Rúni T. Jacobsen fik ½ point. Øv, øv, øv!

Om eftermiddagen gik det meget bedre. Høgni Nielsen, Eli Finnson og Jón Nielsen vandt alle. Silas Eyðsteinsson, Janus Skaale og Leif Fjallheim fik remis. 4½ points i 10 partier var flot!

 

Efter 2. runde var der så ”Nordisk buffet”. De forskellige lande havde medbragt spiselige specialiteter, som man kunne stifte bekendtskab med. Vi havde medbragt tørret grind og spæk samt skærpekød.

Efter en tøvende start blev det vist spist alt sammen. Måske mest af os?! Jeg fik smagt på rensdyr, elg-pølse og en finsk specialitet, der blev præsenteret som ”Det ligner noget, der allerede er spist”!?

Det smagte nu mest af mosede dadler.

 

3.runde lørdag var på det jævne. Eli spillede et rigtigt flot parti og vandt. Rúni, Høgni og Leif fik remis. Sidstnævnte fik konstrueret en smart pat i en tabt stilling. Fikst!

Derefter var vi på rundtur: ”Legoland, der jo ellers er lukket her om vinteren, har en afdeling kaldt ”Aquarium” med en hel del fisk og havdyr. Der var indlagt en skattejagt, hvor der kunne vindes ”Lego” for flere tusinde kroner,

men vi vandt så ikke noget.

 

4. runde spilles, mens dette skrives. Du kan følge 5. runde søndag færøsk tid kl. 7.30 og/eller 6. runde søndag kl. 15 på: http://www.skoleskak.dk/nm2014/live

 

John Rødgaard

 

 

Sí eisini

Sandavágs Talvfelag føroyameistari

Sandavágsmenn gjørdu bart á Giljanesi í dag. Við greiðum 3-1 sigri á undanfarna meistaraliðnum úr Havn í …