I 4. runde ved OL i Baku kom vi ned på jorden igen. Vi må bare erkende, at Island var bedre end os.
Helgi spillede et godt og solidt parti, hvor der aldrig skete noget. Var det tilladt at tage remis før de 30 træk, havde de nok gjort det. Han forhindrede så den store blamage.
Jeg kendte ikke mere af teorien efter 6 træk, men stillede mig fornuftigt op. Omkring træk 15 og 16 brugte jeg meget tid på at sikre mig, at modstanderen ikke kunne ofre på f7. Med 17.-,Ld5 afbrød jeg diagonalen for løberen på b3, så ofret ikke mere var en mulighed. Stillingen var derefter helt lige – indtil jeg i træk 25 flyttede hesten fra d5, hvorefter 26,Sxf7 vandt øjeblikkeligt. Pinligt.
Jóan Hendriks modstander spillede en mærkelig, passiv åbning, men pludselig eksploderede den. Han fik en monsterløber på d4 og trængte i via a-linjen. Jóan Hendriks stilling lå i ruiner, men han forsvarede sig stædigt, og da tidnøden var overstået, ofrede han en kvalitet for at få 2 fribønder. Herefter var der reelle remis chancer. Efter flere fejl fra begge sider fremkom et tårnslutspil med en bonde for lidt, som Jóan Hendrik ikke kunne holde.
Sjúrður valgte med sort en lidt passiv, men solid, stilling. Det var svært at se, hvordan hvid skulle bryde igennem. Sjúrður kom imidlertid i tidnød, og modstanderen besluttede sig til et gennembrud. Sjúrður så et kvalitetsoffer, men i tidnøden turde han ikke lave det. Synd, for det havde givet ham fordel. Derefter var stillingen vanskelig. Modstanderen ofrede senere en bonde for at komme ind i stillingen, men det var en grov fejl, som kunne give Sjúrður remis. Han så det desværre ikke, og så var det sket.